PROFIL

– effektivitet igennem kvalitet, fleksibilitet og service

Scanvogn er Skandinaviens førende producent af letvogne til byggebranchen og eventmarkedet. Vores produktprogram består af en række forskellige løsninger indenfor blandt andet mandskabsvogne, beboelsesvogne, kontor- og spisevogne, toilet- og badevogne samt diverse specialvogne.

Byggepladser, festivaler, markeder og andre arrangementer er steder, hvor der er mange mennesker, og hvor der ikke findes tilstrækkelige sanitære og lokalemæssige faciliteter. Scanvogn tilbyder vogne, der enkelt og effektivt løser disse opgaver – uanset hvilke vogne det drejer sig om.

Gennem de sidste mange år, har vi opnået erfaring og kompetencer, der gør os i stand til, at tilbyde vogne af bedste kvalitet og komfort, samt en høj grad af fleksibilitet i forhold til specifikke kundeløsninger. Vi kender til de fleste opgaver på byggepladserne og har derfor let ved at sætte os ind i konkrete behov.

Et af vores vigtigste kendetegn er den service, som vi tilbyder vores kunder. Både under salget og når vognen står hos kunden, er vi behjælpelige med at afdække og opfylde kundens behov. Dette ses blandt andet i vores kundetilpassede løsninger, samt vores evne til at håndtere reparationer og levere reservedele.